Evrˇpskt vÝsinda- og menntasamstarf hefur skila­i miklum ßvinningi fyrir ═sland

Eftirfarandi grein birtist Ý FrÚttabla­inu 29. j˙nÝ 2011 og ß visir.is, en er rÚtt a­ halda til haga einnig hÚr:á

Ůau merku tÝmamˇt ßttu sÚr sta­ Ý gŠr a­ formlegar samningavi­rŠ­ur um a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu hˇfust. Opna­ir voru til samninga 4 af 35 k÷flum sem semja ■arf um ľ og var tveimur ■eirra loki­ ■egar ß fyrsta samningafundi. Ůa­ voru kaflarnir um rannsˇknir og vÝsindi annars vegar og menntun og menningu hins vegar. Skřringin ß ■vÝ hversu grei­lega gekk a­ ganga frß ■essum k÷flum er s˙ a­ ═sland hefur teki­ fullan og virkan ■ßtt Ý samstarfi ß ■essu svi­i allar g÷tur frß ßrinu 1994. Ůßtttaka hefur veri­ mikil og ßrangur gˇ­ur eins og hÚr ver­ur raki­.

10 ámilljar­a nettˇ fjßrhagslegur ßvinningur

═ s˙luritinu sem hÚr fylgir mß sjß fjßrhagslegt umfang ■essa samstarfs eins og ■a­ snřr a­ ═slandi. S˙luriti­ sřnir annars vegar ■ß styrki sem Ýslenskir a­ilar hafa fengi­ til samstarfsverkefna ß řmsum svi­um og hins vegar ■Šr fjßrhagslega skuldbindingar sem ═sland ■arf a­ standa skil ß. Tvennt er frÚttnŠmt Ý ■essum t÷lum, sem ekki hafa veri­ birtar ß­ur opinberlega me­ ■essum hŠtti: annars vegar er umfang styrkja til Ýslenskra a­ila sem numi­ hefur um 150 milljˇnum evra ß tÝmabilinu (um 25 ma.kr. ß gengi Ý j˙nÝ 2011). Hins vegar s˙ sta­reynd a­ ═sland hefur ÷ll ßrin greitt minna Ý ■ßttt÷kugj÷ld en nemur styrkveitingum. Fyrir tÝmabili­ Ý heild munar meira en 60 milljˇnum evra ľ e­a um 10 millj÷r­um krˇna ľ sem er nettˇ fjßrhagslegur ßvinningur af samstarfinu.

┌thluta­ir styrkir til Ýslenskra a­ila og ■ßttt÷kugj÷ld sem ═sland grei­ir vegna ■ßttt÷ku Ýá samstarfsߊtlunum ESB 1995-2010

áStyrkir og ■ßttt÷kugj÷ld

(Upplřsingar um ˙thlutanir styrkja til Ýslenskra a­ila hefur veri­ safna­ saman af greinarh÷fundi frß einst÷kum skrifstofum ߊtlana og nŠr til mikils meirihluta styrkja sem ˙thluta­ er, en ■ˇ ekki allra styrkja. ŮvÝ eru t÷lur um styrkveitingar fremur vantaldar en oftaldar. Upplřsingar um grei­sluskuldbindingar ═slands fengnar frß skrifstofu EFTA Ý Brussel. Mikill samdrßttur Ý ■jˇ­aframlei­slu 2008-9 skřrir mikla lŠkkun ß skuldbindingum fyrir ßri­ 2010. Allar t÷lur settar fram Ý evrum ■ar sem ˙thlutanir eru Ý evrum og skuldbindingar ═slands einnig ľ fer eftir grei­slußri hva­a upphŠ­ er greidd Ý Ýslenskum krˇnum og hversu miki­ fŠst fyrir styrkveitingar.)

┴vinningur umfram beina styrki

Beinir styrkir til Ýslenskra a­ila segja ■ˇ ekki nema hßlfa s÷guna ľ og tŠplega ■a­. Ekki sÝ­ur skiptir mßli a­ fß a­gang a­ ■ekkingu og samstarfi sem getur veri­ miklu ver­mŠtara en styrkirnir sjßlfir.

Heppilegt er a­ taka dŠmi ˙r rannsˇknageiranum til a­ skřra ■etta nßnar. ┴ s.l. fjˇrum ßrum nema rannsˇkna- og ■rˇunarstyrkir til Ýslenskra a­ila um 26 milljˇnum evra (li­lega 4 ma.kr. ß gengi ßrsins 2011) til 112 verkefna. HÚr er um verulega upphŠ­ a­ rŠ­a, sem sjß mß af ■vÝ a­ ß sama tÝma h÷f­u tveir meginsjˇ­ir Ýslensks rannsˇknasamfÚlags Rannsˇknasjˇ­ur og TŠkni■rˇunarsjˇ­ur samtals til rß­st÷funar 5,5 milljar­a krˇna ß ver­lagi hvers ßrs. S˙ tala bliknar ■ˇ Ý samanbur­i vi­ umfang ■eirra verkefna sem Ýslenskir a­ilar taka ■ßtt Ý: heildarstyrkveiting ESB til ■essara 112 verkefna er 335 milljˇnir evra (um 55 ma.kr.). ═slenskir a­ilar fß ■annig beinan a­ganga a­ rannsˇkna- og ■rˇunarverkefnum sem eru 12 sinnum umfangsmeiri en ■eirra eigin hluti Ý verkefnunum. LÝklegt er a­ ■a­ skili sÝst minni ßvinningi en beinu styrkirnir og efli rannsˇkna- og ■rˇunarstarf Ý landinu.

┴vinningur fyrir stofnanir og einst÷k fyrirtŠki

Ůßtttaka Ý evrˇpsku samstarfi fŠrir bŠ­i fyrirtŠkjum og stofnunum ßvinning Ý formi styrkja og a­gengis a­ ■ekkingu, samstarfi og jafnvel nřju starfsfˇlki. Ef liti­ er ß beinan fjßrhagslegan ßvinning, er stŠrsti einstaki Ýslenski styrk■eginn Ý rannsˇknarߊtluninni ß sÝ­ustu ßrum fyrirtŠki­ ═slensk erf­agreining. Frß 2007-2010 hefur fyrirtŠki­ fengi­ ˙thluta­ um 8,6 milljˇnum evra Ý styrki (um 1,4 ma.kr.). Varla ■arf a­ fj÷lyr­a a­ ■etta hefur skipt mßli Ý rekstri fyrirtŠkisins sÚrstaklega Ý ■vÝ umhverfi sem veri­ hefur frß sÝ­ari hluta ßrs 2008. En ■essi ßrangur er einnig til marks um a­ fyrirtŠki­ er a­ vinna a­ verkefnum sem ■ykja markver­ og eru styrkhŠf Ý opinni samkeppni vi­ bestu fyrirtŠki og stofnanir Ý Evrˇpu.

NŠst stŠrsti styrk■egi 7. rannsˇknaߊtlunar ESB er Hßskˇli ═slands sem ß sÝ­ustu 4 ßrum hefur fengi­ ˙thluta­ meira en 6 milljˇnum evra (rÝflega 1 ma.kr.). Ůa­ er mikilvŠg vi­bˇt vi­ rannsˇknafÚ skˇlans ľ sÚrstaklega ß tÝmum mikils ni­urskur­ar ľ en ekki skiptir minna mßli a­gengi a­ evrˇpsku rannsˇknasamstarfi. Nřdoktorar sem koma til starfa vi­ Ýslensku hßskˇlana me­ styrk frß ESB bŠta mikilvŠgri og al■jˇ­legri vÝdd vi­ ■a­ rannsˇknastarf sem ■ar ß sÚr sta­.

┴vinningur fyrir marga einstaklinga

Telja mß vÝst a­ vel yfir 20.000 ═slendingar hafi teki­ beinan ■ßtt Ý evrˇpsku samstarfi sÝ­ustu 16 ßrin sem eru umtalsver­ur fj÷ldi. Flˇran er fj÷lbreytt: Frß ■ßttt÷ku Ý rannsˇkna- og ■rˇunarverkefnum til nokkurra ßra, til nßms vi­ evrˇpska hßskˇla Ý eina ÷nn e­a starfs■jßlfun Ý fyrirtŠki um nokkurra vikna skei­ til stuttra nßmsheimsˇkna t.d. um nřjungar Ý kennsluhßttum. Allt hefur ■etta bein ßhrif ß ■ekkingu og hŠfni vi­komandi einstaklinga sem lŠra og ■roskast og ver­a vonandi fŠrari um a­ leggja sitt af m÷rkum til samfÚlagsins sÝ­ar.

Ekki eru til tŠmandi t÷lur um fj÷lda einstaklinga sem fengi­ hafa styrki og ■vÝ er um r÷kstudda ߊtlun a­ rŠ­a. StŠrsta ߊtlunin ß ■essu svi­i er Menntaߊtlun ESB en frß 1995 hafa meira en 13.000 ═slendingar fengi­ styrki til nßms- og starfsdvala Ý EvrˇpurÝkjum Ý mislangan tÝma. StŠrstu hˇparnir ■ar eru nemendur og kennarar ˙r framhalds- og hßskˇlum en fj÷lbreytnin er mikil. Ůetta sÚst vel ß me­fylgjandi t÷flu sem sřnir skiptingu styrk■ega ß ˇlÝkum skˇlastigum eftir ßrum. Ůa­ sÚst einnig a­ talsver­ aukning ß sÚr sta­ eftir 2007 ■egar nř menntaߊtlun hˇf g÷ngu sÝna.

Fj÷ldi Ýslenskra styrk■ega Menntaߊtlunar ESB 1995-2010

Mynd um fj÷lda styrk■ega Ý menntaߊtlun ESB

(Upplřsingar frß Landskrifstofu Menntaߊtlunar ESB)

NŠst stŠrst er ungmennaߊtlun ESB sem veitir styrki til hundru­a einstaklinga ßrlega, til ungmennaskipta, frumkvŠ­isverkefna og sjßlfbo­ali­astarfa. Ůß er ˇtaldir ■eir einstaklingar sem teki­ hafa ■ßtt Ý yfir 500 rannsˇkna- og ■rˇunarverkefnum sem Ýslenskir a­ilar hafa fengi­ styrki til s.l. 16 ßr, en Ý flestum tilfellum er um nokkurn fj÷lda ■ßtttakenda a­ rŠ­a Ý hverju verkefni. ┴ grundvelli ■essa er ˇhŠtt a­ fullyr­a a­ fj÷lda einstaklinga sem hafa teki­ beinan ■ßtt sÚ kominn vel yfir 20.000.

Breytist eitthva­ vi­ ESB a­ild?

Sß ßrangur sem a­ framan er rakinn rennir sto­um undir ■ß fullyr­ingu a­ mikill fj÷ldi ═slendinga hafi me­ beinum hŠtti noti­ ßvinnings af evrˇpsku samstarfi og ■a­ eigi einnig vi­ um stofnanir og fyrirtŠki. Spurningin sem vaknar er ■vÝ e­lilega s˙ hvort a­ild a­ ESB hef­i einhver ßhrif ß ■etta samstarf ľ ef til a­ildar kemur. Svari­ er einfalt og ß vi­ um fleiri svi­ EES samstarfsins: vi­ fengjum fullan a­gang og ■ßttt÷kurÚtt Ý stefnumˇtun og ßkv÷r­unum um forgangsr÷­un og ßherslur vi­ mˇtun nřrra ߊtlana sem vi­ h÷fum ekki haft fram til ■essa.

Ůßtttaka okkar Ý rannsˇkna, mennta- og menningarsamstarfi tryggir okkur rÚtt til styrkja ß samkeppnisgrunni og vi­ eigum ßheyrnarfulltr˙a Ý stjˇrnarnefndum og rß­um. En vi­ h÷fum ekkert atkvŠ­i ■egar til ßkvar­ana kemur og ■a­ hefur gerst a­ fulltr˙um annarra en ESB rÝkja er gert a­ yfirgefa fundi me­an formlegar ßkvar­anir eru teknar. Ůß h÷fum vi­ heldur ekki a­gang a­ ■eim vettvangi undir rß­herrarß­i ESB ■ar sem framtÝ­arߊtlanir eru mˇta­ar og ■ar sem mestu skiptir a­ halda hagsmunum okkar ß lofti. Eftir ■vÝ sem ■eim rÝkjum fj÷lgar sem vilja taka ■ßtt Ý rannsˇkna- og menntasamstarfi afmarkar ESB enn betur ■ßttt÷ku og a­komu a­ ßkvar­anat÷ku. Ëbreytt sta­a mun ■vÝ lÝklega fela Ý sÚr jafnvel enn minni ßhrif en vi­ h÷fum ■ˇ geta­ haft me­ ˇbeinum hŠtti fram til ■essa.

Fullgildir ■ßtttakendur og h÷fum margt fram a­ fŠra

Reynslan af ■eim 16 ßrum sem li­in eru Ý evrˇpsku samstarfi ß fj÷lm÷rgum svi­um fŠrir okkur heim sanninn um tvennt. Annars vegar a­ Ýslenskir a­ilar eru fullfŠrir um a­ standa sig vel Ý opinni evrˇpskri samkeppni ■ar sem s÷mu leikreglur og vi­mi­ gilda fyrir alla. Okkur hefur gengi­ vel a­ sŠkja styrki og fßum ■ar meira en vi­ leggum til. Hins vegar sřnir reynslan a­ vi­ h÷fum margt fram a­ fŠra (sem er lÝklega skřringin ß ■vÝ hversu vel okkur gengur a­ afla styrkja). Ůetta mß sjß Ý ■eim mikla fj÷lda evrˇpskra nemenda sem sŠkist eftir skˇlavist vi­ Ýslenska hßskˇla, ß velgengni verkefna me­ Ýslenskri ■ßttt÷ku og ■vÝ Ý hve m÷rgum tilvikum Ýslenskar stofnir hafa teki­ a­ sÚr lei­andi hlutverk Ý krefjandi samstarfsverkefnum.

Ůetta skiptir ekki sÝst mßli Ý ljˇsi samninga um m÷gulega a­ild ═slands a­ ESB. Vi­ getum og eigum a­ ganga til slÝkra samninga hnarreistir Ý fullvissu ■ess a­ vi­ h÷fum margt fram a­ fŠra og a­ okkar samningssta­a sÚ ■vÝ sterk.

VÝsar fyrsta samningsreynslan veginn?

Fyrsta reynslan af samningsvi­rŠ­um řtir undir ■essa sko­un. BŠ­i helstu samningsmarkmi­ sem ═sland settir sÚr fyrir ■essa tvo kafla nß­u fram a­ ganga: Fyrra atri­i­ er a­ ═slendingar munu ekki ■urfa a­ grei­a stofnframlag Ý s.k. kola- og stßlrannsˇknasjˇ­ ■ˇtt gert sÚ rß­ fyrir a­ nř a­ildarrÝki geri ■a­. HÚr fÚkkst undan■ßga frß almennu reglunni ß grundvelli ■ess a­ enginn slÝkur i­na­ar er ß ═slandi og ■vÝ ßstŠ­ulaust a­ vi­ grei­um fyrir a­gengi a­ rannsˇknum sem tŠpast nřtast okkur. SÝ­ara atri­i­ mun skipta miklu fleiri mßli, en ■a­ er a­ ═slendingar munu sitja vi­ saman bor­ og a­rar ESB ■jˇ­ir hva­ var­ar skˇlagj÷ld Ý Bretlandi. Fram til ■essa hafa ═slendingar greitt ■ar full skˇlagj÷ld, sem hefur ■řtt a­ mun fŠrri hafa geta­ sˇtt sÚ menntun ■anga­ en ella hef­i veri­. Ůa­ mun breytast til batna­ar komi til a­ildar.


ź SÝ­asta fŠrsla

Athugasemdir

1 Smßmynd: Haraldur Hansson

═ greininni kemur m.a. fram:
"... ═sland hefur teki­ fullan og virkan ■ßtt Ý samstarfi ß ■essu svi­i allar g÷tur frß ßrinu 1994."

Ůa­ er sem sagt ˇ■arfi a­ ganga Ý ESB, me­ ■eim fˇrnum sem ■a­ kostar, til a­ vera ■ßtttakendur Ý evrˇpsku mennta- og vÝsindastarfi. Vi­ erum ■a­ n˙ ■egar. Og reyndar Ý ÷­ru evrˇpsku samstarfi a­ auki frß ßrinu 1999.

Haraldur Hansson, 30.6.2011 kl. 16:57

2 Smßmynd: Haraldur Hansson

Ůa­ sem er sorglegast Ý ■essari grein er a­ Ý henni eru "styrkir" settir fram sem hi­ eftirsˇknarver­a agn. Fyrirs÷gnin, s˙lurit og fleira setja ßhersluna ß styrki.

═ ljˇsi ■ess a­ ■a­ er n˙ ■egar vita­ a­ vi­ a­ild myndi framlag ═slands ßvallt ver­a meira en ■a­ sem kŠmi til baka (rß­uneyti­ ߊtlar mismuninn um 3 milljar­a krˇna ß ßri) er kjßnalegt a­ veifa "styrkjum" Ý umrŠ­unni. Vi­ munum j˙ ■urfa a­ standa undir ■eim sjßlf. Auk ■ess ß ESB umrŠ­an ekki a­ sn˙ast um hvert einhverjir geti hugsanlega hagnast um einhverjar evrur. Ůa­ er eitthva­ svo aumingjalegt.

Undir lok greinarinnar er lßti­ a­ ■vÝ liggja a­ "helstu samningsmarkmi­" ═slands hafi "nß­ fram a­ ganga" var­andi lŠkkun skˇlagjalda Ý Bretlandi. Ůar Ý landi gilda "home fees" fyrir alla st˙denta frß l÷ndum Evrˇpusambandsins og ■vÝ ■arf ekki a­ semja um ■a­, samkvŠmt upplřsingum ß Evrˇpuvefnum.

Ůar kemur lÝka fram a­ a­ild hefur engin ßhrif ß skˇlagj÷ld Ý neinu ÷­ru landi. Svo menn geta velt fyrir sÚr hvort lŠkkun skˇlagjalda Ý einu EvrˇpurÝki sÚ svo stˇrkostleg b˙bˇt a­ h˙n rÚttlŠti breytta stjˇrnskipan landsins til framtÝ­ar. Ma­ur ■yrfti a­ vera ansi ■ungt haldinn af r÷rsřni til a­ fallast ß ■a­ sem gilda r÷ksemd.

En ■rßtt fyrir gallana er eitt og anna­ frˇ­legt a­ finna Ý greininni.

Haraldur Hansson, 30.6.2011 kl. 17:01

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.