Evrˇpskt vÝsinda- og menntasamstarf hefur skila­i miklum ßvinningi fyrir ═sland

Eftirfarandi grein birtist Ý FrÚttabla­inu 29. j˙nÝ 2011 og ß visir.is, en er rÚtt a­ halda til haga einnig hÚr:á

Ůau merku tÝmamˇt ßttu sÚr sta­ Ý gŠr a­ formlegar samningavi­rŠ­ur um a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu hˇfust. Opna­ir voru til samninga 4 af 35 k÷flum sem semja ■arf um ľ og var tveimur ■eirra loki­ ■egar ß fyrsta samningafundi. Ůa­ voru kaflarnir um rannsˇknir og vÝsindi annars vegar og menntun og menningu hins vegar. Skřringin ß ■vÝ hversu grei­lega gekk a­ ganga frß ■essum k÷flum er s˙ a­ ═sland hefur teki­ fullan og virkan ■ßtt Ý samstarfi ß ■essu svi­i allar g÷tur frß ßrinu 1994. Ůßtttaka hefur veri­ mikil og ßrangur gˇ­ur eins og hÚr ver­ur raki­.

10 ámilljar­a nettˇ fjßrhagslegur ßvinningur

═ s˙luritinu sem hÚr fylgir mß sjß fjßrhagslegt umfang ■essa samstarfs eins og ■a­ snřr a­ ═slandi. S˙luriti­ sřnir annars vegar ■ß styrki sem Ýslenskir a­ilar hafa fengi­ til samstarfsverkefna ß řmsum svi­um og hins vegar ■Šr fjßrhagslega skuldbindingar sem ═sland ■arf a­ standa skil ß. Tvennt er frÚttnŠmt Ý ■essum t÷lum, sem ekki hafa veri­ birtar ß­ur opinberlega me­ ■essum hŠtti: annars vegar er umfang styrkja til Ýslenskra a­ila sem numi­ hefur um 150 milljˇnum evra ß tÝmabilinu (um 25 ma.kr. ß gengi Ý j˙nÝ 2011). Hins vegar s˙ sta­reynd a­ ═sland hefur ÷ll ßrin greitt minna Ý ■ßttt÷kugj÷ld en nemur styrkveitingum. Fyrir tÝmabili­ Ý heild munar meira en 60 milljˇnum evra ľ e­a um 10 millj÷r­um krˇna ľ sem er nettˇ fjßrhagslegur ßvinningur af samstarfinu.

┌thluta­ir styrkir til Ýslenskra a­ila og ■ßttt÷kugj÷ld sem ═sland grei­ir vegna ■ßttt÷ku Ýá samstarfsߊtlunum ESB 1995-2010

áStyrkir og ■ßttt÷kugj÷ld

(Upplřsingar um ˙thlutanir styrkja til Ýslenskra a­ila hefur veri­ safna­ saman af greinarh÷fundi frß einst÷kum skrifstofum ߊtlana og nŠr til mikils meirihluta styrkja sem ˙thluta­ er, en ■ˇ ekki allra styrkja. ŮvÝ eru t÷lur um styrkveitingar fremur vantaldar en oftaldar. Upplřsingar um grei­sluskuldbindingar ═slands fengnar frß skrifstofu EFTA Ý Brussel. Mikill samdrßttur Ý ■jˇ­aframlei­slu 2008-9 skřrir mikla lŠkkun ß skuldbindingum fyrir ßri­ 2010. Allar t÷lur settar fram Ý evrum ■ar sem ˙thlutanir eru Ý evrum og skuldbindingar ═slands einnig ľ fer eftir grei­slußri hva­a upphŠ­ er greidd Ý Ýslenskum krˇnum og hversu miki­ fŠst fyrir styrkveitingar.)

┴vinningur umfram beina styrki

Beinir styrkir til Ýslenskra a­ila segja ■ˇ ekki nema hßlfa s÷guna ľ og tŠplega ■a­. Ekki sÝ­ur skiptir mßli a­ fß a­gang a­ ■ekkingu og samstarfi sem getur veri­ miklu ver­mŠtara en styrkirnir sjßlfir.

Heppilegt er a­ taka dŠmi ˙r rannsˇknageiranum til a­ skřra ■etta nßnar. ┴ s.l. fjˇrum ßrum nema rannsˇkna- og ■rˇunarstyrkir til Ýslenskra a­ila um 26 milljˇnum evra (li­lega 4 ma.kr. ß gengi ßrsins 2011) til 112 verkefna. HÚr er um verulega upphŠ­ a­ rŠ­a, sem sjß mß af ■vÝ a­ ß sama tÝma h÷f­u tveir meginsjˇ­ir Ýslensks rannsˇknasamfÚlags Rannsˇknasjˇ­ur og TŠkni■rˇunarsjˇ­ur samtals til rß­st÷funar 5,5 milljar­a krˇna ß ver­lagi hvers ßrs. S˙ tala bliknar ■ˇ Ý samanbur­i vi­ umfang ■eirra verkefna sem Ýslenskir a­ilar taka ■ßtt Ý: heildarstyrkveiting ESB til ■essara 112 verkefna er 335 milljˇnir evra (um 55 ma.kr.). ═slenskir a­ilar fß ■annig beinan a­ganga a­ rannsˇkna- og ■rˇunarverkefnum sem eru 12 sinnum umfangsmeiri en ■eirra eigin hluti Ý verkefnunum. LÝklegt er a­ ■a­ skili sÝst minni ßvinningi en beinu styrkirnir og efli rannsˇkna- og ■rˇunarstarf Ý landinu.

┴vinningur fyrir stofnanir og einst÷k fyrirtŠki

Ůßtttaka Ý evrˇpsku samstarfi fŠrir bŠ­i fyrirtŠkjum og stofnunum ßvinning Ý formi styrkja og a­gengis a­ ■ekkingu, samstarfi og jafnvel nřju starfsfˇlki. Ef liti­ er ß beinan fjßrhagslegan ßvinning, er stŠrsti einstaki Ýslenski styrk■eginn Ý rannsˇknarߊtluninni ß sÝ­ustu ßrum fyrirtŠki­ ═slensk erf­agreining. Frß 2007-2010 hefur fyrirtŠki­ fengi­ ˙thluta­ um 8,6 milljˇnum evra Ý styrki (um 1,4 ma.kr.). Varla ■arf a­ fj÷lyr­a a­ ■etta hefur skipt mßli Ý rekstri fyrirtŠkisins sÚrstaklega Ý ■vÝ umhverfi sem veri­ hefur frß sÝ­ari hluta ßrs 2008. En ■essi ßrangur er einnig til marks um a­ fyrirtŠki­ er a­ vinna a­ verkefnum sem ■ykja markver­ og eru styrkhŠf Ý opinni samkeppni vi­ bestu fyrirtŠki og stofnanir Ý Evrˇpu.

NŠst stŠrsti styrk■egi 7. rannsˇknaߊtlunar ESB er Hßskˇli ═slands sem ß sÝ­ustu 4 ßrum hefur fengi­ ˙thluta­ meira en 6 milljˇnum evra (rÝflega 1 ma.kr.). Ůa­ er mikilvŠg vi­bˇt vi­ rannsˇknafÚ skˇlans ľ sÚrstaklega ß tÝmum mikils ni­urskur­ar ľ en ekki skiptir minna mßli a­gengi a­ evrˇpsku rannsˇknasamstarfi. Nřdoktorar sem koma til starfa vi­ Ýslensku hßskˇlana me­ styrk frß ESB bŠta mikilvŠgri og al■jˇ­legri vÝdd vi­ ■a­ rannsˇknastarf sem ■ar ß sÚr sta­.

┴vinningur fyrir marga einstaklinga

Telja mß vÝst a­ vel yfir 20.000 ═slendingar hafi teki­ beinan ■ßtt Ý evrˇpsku samstarfi sÝ­ustu 16 ßrin sem eru umtalsver­ur fj÷ldi. Flˇran er fj÷lbreytt: Frß ■ßttt÷ku Ý rannsˇkna- og ■rˇunarverkefnum til nokkurra ßra, til nßms vi­ evrˇpska hßskˇla Ý eina ÷nn e­a starfs■jßlfun Ý fyrirtŠki um nokkurra vikna skei­ til stuttra nßmsheimsˇkna t.d. um nřjungar Ý kennsluhßttum. Allt hefur ■etta bein ßhrif ß ■ekkingu og hŠfni vi­komandi einstaklinga sem lŠra og ■roskast og ver­a vonandi fŠrari um a­ leggja sitt af m÷rkum til samfÚlagsins sÝ­ar.

Ekki eru til tŠmandi t÷lur um fj÷lda einstaklinga sem fengi­ hafa styrki og ■vÝ er um r÷kstudda ߊtlun a­ rŠ­a. StŠrsta ߊtlunin ß ■essu svi­i er Menntaߊtlun ESB en frß 1995 hafa meira en 13.000 ═slendingar fengi­ styrki til nßms- og starfsdvala Ý EvrˇpurÝkjum Ý mislangan tÝma. StŠrstu hˇparnir ■ar eru nemendur og kennarar ˙r framhalds- og hßskˇlum en fj÷lbreytnin er mikil. Ůetta sÚst vel ß me­fylgjandi t÷flu sem sřnir skiptingu styrk■ega ß ˇlÝkum skˇlastigum eftir ßrum. Ůa­ sÚst einnig a­ talsver­ aukning ß sÚr sta­ eftir 2007 ■egar nř menntaߊtlun hˇf g÷ngu sÝna.

Fj÷ldi Ýslenskra styrk■ega Menntaߊtlunar ESB 1995-2010

Mynd um fj÷lda styrk■ega Ý menntaߊtlun ESB

(Upplřsingar frß Landskrifstofu Menntaߊtlunar ESB)

NŠst stŠrst er ungmennaߊtlun ESB sem veitir styrki til hundru­a einstaklinga ßrlega, til ungmennaskipta, frumkvŠ­isverkefna og sjßlfbo­ali­astarfa. Ůß er ˇtaldir ■eir einstaklingar sem teki­ hafa ■ßtt Ý yfir 500 rannsˇkna- og ■rˇunarverkefnum sem Ýslenskir a­ilar hafa fengi­ styrki til s.l. 16 ßr, en Ý flestum tilfellum er um nokkurn fj÷lda ■ßtttakenda a­ rŠ­a Ý hverju verkefni. ┴ grundvelli ■essa er ˇhŠtt a­ fullyr­a a­ fj÷lda einstaklinga sem hafa teki­ beinan ■ßtt sÚ kominn vel yfir 20.000.

Breytist eitthva­ vi­ ESB a­ild?

Sß ßrangur sem a­ framan er rakinn rennir sto­um undir ■ß fullyr­ingu a­ mikill fj÷ldi ═slendinga hafi me­ beinum hŠtti noti­ ßvinnings af evrˇpsku samstarfi og ■a­ eigi einnig vi­ um stofnanir og fyrirtŠki. Spurningin sem vaknar er ■vÝ e­lilega s˙ hvort a­ild a­ ESB hef­i einhver ßhrif ß ■etta samstarf ľ ef til a­ildar kemur. Svari­ er einfalt og ß vi­ um fleiri svi­ EES samstarfsins: vi­ fengjum fullan a­gang og ■ßttt÷kurÚtt Ý stefnumˇtun og ßkv÷r­unum um forgangsr÷­un og ßherslur vi­ mˇtun nřrra ߊtlana sem vi­ h÷fum ekki haft fram til ■essa.

Ůßtttaka okkar Ý rannsˇkna, mennta- og menningarsamstarfi tryggir okkur rÚtt til styrkja ß samkeppnisgrunni og vi­ eigum ßheyrnarfulltr˙a Ý stjˇrnarnefndum og rß­um. En vi­ h÷fum ekkert atkvŠ­i ■egar til ßkvar­ana kemur og ■a­ hefur gerst a­ fulltr˙um annarra en ESB rÝkja er gert a­ yfirgefa fundi me­an formlegar ßkvar­anir eru teknar. Ůß h÷fum vi­ heldur ekki a­gang a­ ■eim vettvangi undir rß­herrarß­i ESB ■ar sem framtÝ­arߊtlanir eru mˇta­ar og ■ar sem mestu skiptir a­ halda hagsmunum okkar ß lofti. Eftir ■vÝ sem ■eim rÝkjum fj÷lgar sem vilja taka ■ßtt Ý rannsˇkna- og menntasamstarfi afmarkar ESB enn betur ■ßttt÷ku og a­komu a­ ßkvar­anat÷ku. Ëbreytt sta­a mun ■vÝ lÝklega fela Ý sÚr jafnvel enn minni ßhrif en vi­ h÷fum ■ˇ geta­ haft me­ ˇbeinum hŠtti fram til ■essa.

Fullgildir ■ßtttakendur og h÷fum margt fram a­ fŠra

Reynslan af ■eim 16 ßrum sem li­in eru Ý evrˇpsku samstarfi ß fj÷lm÷rgum svi­um fŠrir okkur heim sanninn um tvennt. Annars vegar a­ Ýslenskir a­ilar eru fullfŠrir um a­ standa sig vel Ý opinni evrˇpskri samkeppni ■ar sem s÷mu leikreglur og vi­mi­ gilda fyrir alla. Okkur hefur gengi­ vel a­ sŠkja styrki og fßum ■ar meira en vi­ leggum til. Hins vegar sřnir reynslan a­ vi­ h÷fum margt fram a­ fŠra (sem er lÝklega skřringin ß ■vÝ hversu vel okkur gengur a­ afla styrkja). Ůetta mß sjß Ý ■eim mikla fj÷lda evrˇpskra nemenda sem sŠkist eftir skˇlavist vi­ Ýslenska hßskˇla, ß velgengni verkefna me­ Ýslenskri ■ßttt÷ku og ■vÝ Ý hve m÷rgum tilvikum Ýslenskar stofnir hafa teki­ a­ sÚr lei­andi hlutverk Ý krefjandi samstarfsverkefnum.

Ůetta skiptir ekki sÝst mßli Ý ljˇsi samninga um m÷gulega a­ild ═slands a­ ESB. Vi­ getum og eigum a­ ganga til slÝkra samninga hnarreistir Ý fullvissu ■ess a­ vi­ h÷fum margt fram a­ fŠra og a­ okkar samningssta­a sÚ ■vÝ sterk.

VÝsar fyrsta samningsreynslan veginn?

Fyrsta reynslan af samningsvi­rŠ­um řtir undir ■essa sko­un. BŠ­i helstu samningsmarkmi­ sem ═sland settir sÚr fyrir ■essa tvo kafla nß­u fram a­ ganga: Fyrra atri­i­ er a­ ═slendingar munu ekki ■urfa a­ grei­a stofnframlag Ý s.k. kola- og stßlrannsˇknasjˇ­ ■ˇtt gert sÚ rß­ fyrir a­ nř a­ildarrÝki geri ■a­. HÚr fÚkkst undan■ßga frß almennu reglunni ß grundvelli ■ess a­ enginn slÝkur i­na­ar er ß ═slandi og ■vÝ ßstŠ­ulaust a­ vi­ grei­um fyrir a­gengi a­ rannsˇknum sem tŠpast nřtast okkur. SÝ­ara atri­i­ mun skipta miklu fleiri mßli, en ■a­ er a­ ═slendingar munu sitja vi­ saman bor­ og a­rar ESB ■jˇ­ir hva­ var­ar skˇlagj÷ld Ý Bretlandi. Fram til ■essa hafa ═slendingar greitt ■ar full skˇlagj÷ld, sem hefur ■řtt a­ mun fŠrri hafa geta­ sˇtt sÚ menntun ■anga­ en ella hef­i veri­. Ůa­ mun breytast til batna­ar komi til a­ildar.


Enn ein rˇs Ý hnappagat CCP

╔g teysti ■vÝ a­ einhver starfsma­ur CCP hafi ■a­ verkefni me­ h÷ndum a­ skrß ■Šr vi­urkenningar og ver­laun sem EVE Online leikurinn og fyrirtŠki­ hafa fengi­ ... ■vÝ Úg er b˙inn a­ missa t÷lu ß ■eim ■ˇtt Úg fylgist af athygli me­ frÚttaflutningi af ■essu skemmtilega fyrirtŠki. En ■ˇtt frÚttir eins og ■essi fari brß­um a­ ver­a hversdagslegar ■ß eru ■Šr sÝ­ur en svo sjßlfsag­ar ■vÝ samkeppnin ß ■essum marka­i er mj÷g h÷r­. Merkilegt einnig a­ spilarar hafi vali­ leikinn sem frumlegasta leikinn - ■ˇtt hann sÚ b˙inn a­ vera Ý gangi Ý nokkur ßr. Ůa­ sřnir vel sÚrst÷­u leiksins, ■ar sem sÝfellt er veri­ a­ kynna til s÷gunnar nřjungjar og ■rˇa leikinn ßfram um lei­ og byggt er ß ■eim grunni a­ ■a­ eru Ý raun spilararnir sjßlfir sem rß­a fer­inni.

Svo ■a­ er full ßstŠ­a til a­ ˇska CCP til hamingju me­ ■essa tilnefningu og minna ß hversu mikil ═slandskynning felst Ý leiknum ■ar sem allir nota ISK Ý sÝnum vi­skiptum og koma sÝ­an stormandi til ═slands Ý hundra­avÝs ß hverju ßri. Ůa­ hefur jßkvŠ­ ßhrif ß hina raunverulegu krˇnu.


mbl.is EVE Online frumlegasti leikur ßrsins 2010
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Svona vinnubr÷g­ kalla ß vi­br÷g­ forseta ■ingsins

Ůar sem Úg ■ekki til er myndefni ˙r ÷ryggismyndavÚlum geymt Ý ßkve­inn tÝma og sÝ­an eytt sjßlfkrafa ef ekki er ßstŠ­a til a­ geyma ■a­. ┴t÷k og stympingar eins og ur­u Ý andyri og ß ■ingp÷llum ■ennan dag ■Štti yfirleitt nŠg ßstŠ­a til a­ geyma efni­ - og sÚr Ý lagi ef ■a­ vŠri kŠrt til l÷greglu.

HÚr hefur starfsma­ur ■ingsins upp ß sitt einsdŠmi ßkve­i­ a­ ey­a ÷llu nema v÷ldum b˙t. EF hann hefur ßkve­i­ ■etta algerlega sjßlfur ß skrifstofustjˇri Al■ingis a­ ßminna hann og fara vel yfir hvort efnisleg r÷k sÚu til a­ segja honum upp st÷rfum. EF hann hefur ekki veri­ einn Ý rß­um ß forseti Al■ingis a­ kalla skrifstofustjˇra ■ingsins ß teppi­. Komi Ý ljˇs a­ skrifstofustjˇrinn hafi haft h÷nd Ý bagga me­ ■essari ˇe­lilegu og ˇ˙rskřr­u ˙t■urkun ■ß ß hann sjßlfur a­ sŠta ßminningu og vÝkja ber honum ˙r starfi ß me­an ■etta mßl er rannsaka­.á

Ůa­ er nefnilega oftast ■annig a­ ef menn eru a­ ey­a g÷gnum ■ß er ■a­ til marks um a­ ■eir hafa eitthva­ a­ fela. Ůar sem starfsmenn Al■ingis eru einmitt ■a­, starfsmenn ■ingsins og starfa ß ßbyrg­ ■ess er mikilvŠgt a­ forseti Al■ingis skřri hver ber ßbyrg­ ß ■vÝ a­ ■essum g÷gnum var eytt og ■eir sem ■a­ gera taki ■eim aflei­ingum sem eru vi­ hŠfi. HÚr me­ er skora­ ß ┴stu R. Jˇhannesdˇttur a­ gera ■a­ n˙ ■egar.


mbl.is A­eins b˙tur til af myndskei­i
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

„Vi­ komumst ˙t ˙r gˇskunni ß ■vermˇ­skunni og ■rjˇskunni / Lyftum n˙ skßl fyrir ═slandi og ÷llum kostunum ˇteljandi“

HÚr kemur sÝ­b˙in nřßrskve­ja til vina og vandamanna og annarra lesenda a­ ■essu bloggi sem ver­ur virkt ß nřju ßri 2011 fyrir einrŠ­ur mÝnar um řmis ßhugamßl og st÷ku athugasemdir um dŠgurmßl. Svo ver­ur bŠtt jafn ˇ­um Ý myndasafni­ til a­ krydda ■etta a­eins.

Nřßrskve­ja s˙ besta Ý ßr finnst mÚr vera lokalagi­ og hvatingars÷ngurinn Ý ┴ramˇtaskaupi Sjˇnvarpsins sem flutt var frßbŠralega af ┴g˙stu a.k. SylvÝu Nˇtt sem er endurfŠdd sem m÷gulega skeleggur talsma­ur jßkvŠ­ra breytinga.

äGle­ilegt nřßr

Hey hey
Haldi­ ■i­ kjafti!
Finnst ykkur alveg e­lilegt
a­ ropa hÚrna og r÷fla
Ý rŠ­ustˇlnum eins og af g÷mlum vana.
Ůa­ er ekki allt me­ felldu
■egar ˙ti brennur eldur
og fyrir innan situr ■ingma­urinn
algj÷rlega geldur.
VŠri ekki skynsamlegt
a­ hŠtta a­ berja hver ß ÷­rum
og hleypa lofti ˙r ■essum
pˇlitÝsku prumpufřlubl÷­rum?

┴ me­an skattmann, Loki og skrattarnir
skreyta b÷rnin okkar me­ hlekkjum
˙t af skuldavanda bygg­um
ß g÷mlum reikniskekkjum.
Vi­ viljum ekki heyra um fleiri
afskrftir ß lßnunum
hjß ˙tv÷ldum vÝkinguum,
skr˙­krimmunum ľ kjßnunum.
Ůessum sj˙ku aurap˙kum me­
k˙kinn upp ß bakinu
sem stungu sÝ­an af og skildu
■ig eftir Ý brakinu.

En Š ■vÝ mi­ur, enginn fri­ur,
okkur ■arf a­ skera ni­ur.
Ëj÷fn ■essi kaka, alveg svaka.
En vi­ h÷fum lÝka hrakist fyrr ß klakanum
og komi­ sterk til baka.
Vi­ sofnu­um ß ver­inum
en Ý kv÷ld skulum vi­ vaka.

Nřßr!

Neitum ■vÝ sem vert er a­ neita
og byrjum a­ breyta.

Gle­ilegt nřßr!

Vi­ skulum varpa ■vÝ versta
og virkja okkar besta.


Gle­ilegt nřßr!

Vi­ megum ekki gleyma Ý ■essu annarlega ßstandi.
Vi­ erum fŠrri en Ýb˙ar einnar g÷tu Ý einhverju ˙tlandi.
Nokkur ■˙sund hrŠ­ur eins og systur ÷ll og brŠ­ur.
Kyndum nřtt bßl og blßsum lÝfi Ý gamlar glŠ­ur.
Nřtum okkur fßmenni­ og t÷kum saman h÷ndunum,
■a­ er lÝka allt Ý fokki Ý fullt af hinum l÷ndunum.
═ Port˙gal, Bretlandi, ═rlandi, Grikklandi
og amerÝski draumurinn Ý dau­ateygjum spriklandi.

En hÚr vil Úg vera og beinin mÝn bera
hÚr er svo margt gott sem vi­ ver­um a­ gera.
Ůessi vÝsit÷lukrakki er ekki vandamßlapakki
Heldur kynslˇ­in sem Štlar sÚr a­ erfa allt heila klabbi­.
ŮvÝ framtÝ­in, h˙n bÝ­ur
og framtÝ­in bř­ur ekki upp ß s÷mu mist÷k og vi­ ger­um,
Úg held n˙ sÝ­ur
Skrifum s÷guna upp ß nřtt og sn˙um baki vi­ bˇfunum.
D÷nsum ˙t ß g÷tu og gefum high-five me­ lˇfunum.

Nřßr!

Kollv÷rpum og k÷stum ß bßli­
fyrir Ýslenska stßli­.

Gle­ilegt nřßr!

N˙ framtÝ­inni vi­ f÷gnum
og fa­ml÷gin m÷gnum.

Gle­ilegt nřßr!

Hey standi­ upp ˙r stˇlunum
Ý stÝfpressu­um kjˇlunum
hendi­ slŠmum hugsunum
og haldi­ rassi Ý buxunum.
═ innhverfum og ˙thverfum,
Ý ßramˇtapartřjum,
fa­mi­ allar frŠnkurnar,
finni­ sÝ­an sprengjurnar
og hamri­ upp Ý himininn
ykkar heitustu ˇskir.
äVi­ komumst ˙t ˙r gˇskunni
ß ■vermˇ­skunni og ■rjˇskunniô
Og me­ samvinnu og samt÷­u
og samhjßlp og bara sam... hva­ sem er!

Nřßr!

SÚrhagsmunaklÝkurnar kve­jum
Og kynslˇ­ir gle­jum.
Gle­ilegt nřßr!
Vi­ skulum takast Ý hendur
Vinir og fÚndur!
Gle­ilegt nřßr!

Lyftum n˙ skßl fyrir ═slandi
og ÷llum kostunum ˇteljandi
ŮvÝ ■rßtt fyrir allt vil Úg vera
Bara Švinlega hÚr og me­ ykkur, hÚr, hÚr!

Gle­ilegt nřßr!
FortÝ­ina fagnandi kve­jum
ß framtÝ­ svo ve­jum
Gle­ilegt nřßr!
En ÷tla vitleysa hetta [hljˇma eins og fŠreyska]
minnumst ■ß ■essa
Gle­ilegt nřßr!ô

H÷fundarrÚttur R┌V og handritsh÷fundar. HŠgt er a­ horfa ß Skaupi­ ß vef R┌V: http://dagskra.ruv.is/sjonvarpid/4569077/2010/12/31/á


Af kj÷rsˇkn og kosningafyrirkomulagi

Kosninga■ßtttaka Ý stjˇrnlaga■ingskosningunum er vonbrig­i, hvernig sem ß ■a­ er liti­. En h˙n ■arf ekki a­ koma mj÷g miki­ ß ˇvart - kynningin og umrŠ­a var lÝtil og fyrirkomulagi­ henta­i ekki vel. ╔g hef ekki vilja­ gagnrřna fyrirkomulagi­ fyrr en n˙ ■egar kosningum er loki­ og gott a­ gera ■a­ einnig ß­ur en ni­ursta­an liggur fyrir. ╔g vildi ekki hafa neikvŠ­ ßhrif ß kjˇsendur og m÷gulega kj÷rsˇkn og gagnrřni mÝn n˙ endurspeglar ekki neitt um ˙tkomu mÝna Ý ■essum kosningum.

═ fyrsta lagi ■ß var fari­ mj÷g seint af sta­ me­ kynninguna af hßlfu stjˇrnvalda og stjˇrnlaganefndar. Ekki vir­ist hafa veri­ unnin neinskonar kynningarߊtlun og nefndin hafi ekki gengi­ frß samstarfi vi­ neina fj÷lmi­la e­a sÚ­ fyrir sÚr hvernig kynningin myndi fara fram. Stˇru fj÷lmi­larnir brug­ust og einn ■eirra, Morgunbla­i­, lag­i sig Ý lÝma vi­ a­ hunsa kosningarnar og hŠddist ˇspart af ■eim enda ljˇst a­ SjßlfstŠ­isflokkurinn vildi veg ■essa ■ings sem minnstan.

═ ÷­ru lagi stafa kynningarvandrŠ­in a­ hluta til af ■eim mikla fj÷lda frambjˇ­enda sem gaf kost ß sÚr og jˇk mj÷g ß flŠkjustig kosninganna. En fj÷ldinn ■arf heldur ekki a­ koma ß ˇvart, ■vÝ ■au regin mist÷k voru ger­ a­ hafa fj÷lda me­mŠlenda a­eins 30 fyrir hvern frambjˇ­enda. Me­ ■vÝ a­ fŠra hann upp Ý ■ˇtt ekki vŠri nema 100 me­mŠlendur, hef­i fj÷ldi frambjˇ­enda lÝklega veri­ talsvert minni, ■vÝ ■ß hef­i fˇlk ■urft a­ fß fleiri en nßnustu fj÷lskyldu og vini til a­ mŠla me­ sÚr.

═ ■ri­ja lagi ■ß var veri­ a­ kynna til s÷gunnar nřtt kosningafyrirkomulag sem hentar engan vegin fyrir kosningar af ■essu tagi. Ůa­ hvarlar a­ manni s˙ samsŠriskenningarhugun a­ ■etta hafi veri­ gert til a­ r˙sta ÷llum hugmyndum um bŠ­i persˇnukj÷r og ■a­ a­ gera landi­ allt a­ einu kj÷rdŠmi. N˙ geta menn bent ß reynsluna af ■essum kosningum og sagt: hvernig haldi­ ■i­ a­ ■a­ ver­i ef landi­ ver­ur eitt kj÷rdŠmi og vi­ eigum a­ kjˇsa 63 ■ingmenn af 5 flokka listum sem hver um sig vŠri me­ 126 frambjˇ­endur - svo ekki sÚ n˙ tala­ um ef menn gŠtu bo­i­ sig fram sem einstaklingar. Ůa­ mun engum hugnast a­ endurtaka ■ennan leik.

Margir kjˇsendur tˇku ■essum kosningum eins og ■eir vŠru a­ velja hˇp ß stjˇrnlaga■ing og nřttu sÚr allar 25 lÝnurnar ß kj÷rse­linum. Reynsla mÝn af samt÷lum vi­ umtalsver­an fj÷lda kjˇsenda sÝ­ustu sˇlarhringana fyrir kosningar var s˙ a­ menn voru a­ kynna sÚr frambjˇ­endur og setja saman lista - ekki a­ velja bara ■ß einstaklinga sem ■eim leist best ß, heldur hˇp af fˇlki til a­ takast ß vi­ ßkve­i­ verkefni. Margir gŠttu a­ kynjahlufalli, bakgrunni Ý menntun og reynslu, jafnvel aldursdreifingu - ÷llum ■eim ■ßttum sem ßbyrgur kjˇsandi sem er a­ velja hˇp ß a­ gera, en ■ß og ■vÝ a­eins a­ hann sÚ a­ velja hˇp. ╔g held a­ ■a­ hafi veri­ mikil mist÷k a­ hafa ■etta ekki hef­bundi­ fyrirkomulag ■ar sem kjˇsendur v÷ldu sÚr 25 fulltr˙a og ■eir 25-31 einstaklingur sem flest fengu atkvŠ­in kŠmust inn. ╔g hef nefnilega fulla tr˙ ß a­ flest fˇlk geti mynda­ sÚr skynsamlegar sko­anir og taki ■ßtt Ý kosningum af fullri ßbyrg­. Til ■ess ■arf upplřsingar, tÝma til umrŠ­u og umhverfi sem hvetur til ■ßttt÷ku Ý ferlinu ÷llu. Allt af ■vÝ vanta­i og ■ess vegna mß vel lÝta svo ß a­ 37% kosninga■ßtttaka sÚ bara vel vi­ unandi. Enda ekki anna­ a­ gera en lßta lř­rŠ­i­ hafa sinn gang og n˙ stjˇrnlaga■ingi­ glÝma vi­ nřja stjˇrnarskrß.

A­ lokum um umbo­i­: 83.576 kusu sem ■ř­ir a­ sŠtistalan svonefnda er 3.215 atkvŠ­i. Ůeir sem nß fj÷lda atkvŠ­a eru ÷ruggir inn. Til a­ setja ■a­ Ý samhengi, ■ß er ßttundi ■ingma­ur Ý Nor­vesturkj÷rdŠmi me­ 2.703 atkvŠ­i ß bak vi­ sig - e­a talsvert fŠrri en ■eir sem flest atkvŠ­in fß til stjˇrnlaga■ings. Ůeir ■ingmenn hafa ekki liti­ ß sig sem umbo­slausa og geta ■vÝ ekki heldur liti­ ß stjˇrnlaga■ingi­ ÷­rum augum.


mbl.is 36,77% kosninga■ßtttaka
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

HßtÝ­ardagur lř­rŠ­is

Ůa­ er frostfagur vetrardagur tŠpum 92 ßrum eftir a­ ═slendingar fengu fullveldi ■egar vi­ g÷ngum loks a­ kj÷rbor­inu og veljum okkur fˇlk til a­ setja okkur sjßlf grunnl÷g. Ůetta er hßtÝ­ardagur fyrir lř­rŠ­i ß ═slandi og Úg vona a­ sem flestir njˇti hans og mŠti ß kj÷rsta­.

Ůßtttaka Ý kosningum utan kj÷rfundar var mj÷g gˇ­ sÝ­ustu dagana sem gefur vonir um a­ ß heildina ver­i kosninga■ßtttakan gˇ­ ■rßtt fyrir talsver­ar ˙rt÷luraddir um a­ ■ingi­ sÚ ˇ■arfi og bru­l. Og hva­ telst svo gˇ­ kj÷rsˇkn?á

Undir 50% kj÷rsˇkn eru mikil vonbrig­i og draga ˙r tr˙ver­uleika ■ingsins - ■a­ vŠri sigur fyrir f˙la kallinn sem frambjˇ­endurnir hafa veri­ a­ bi­ja almenning a­ hlusta ekki ß.

Yfir 60% kj÷rsˇkn er gott Ý ljˇsi ■ess a­ hÚr er um algert nřmŠli a­ rŠ­a og m÷rgum finnst ■etta flˇlki­ fyrirkomulag a­ hafa eitt atkvŠ­i en geta samt Ý reynd vali­ allt a­ 24 varamenn. 67% kj÷rsˇkn vŠri mj÷g gˇ­ og ■a­ sem Úg vonast til a­ ver­i reyndin ■vÝ ■ß sendur gˇ­ur meirihluti a­ baki st÷rfum ■ess.

Svo Úg skunda n˙ bjartsřnn ß kj÷rsta­ me­ minni fj÷lskyldu - me­ 5867 Ý efsta sŠti en 24 a­ra frambjˇ­endur til vara Wink


mbl.is Kosning hˇfst almennt kl. 9
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Kjarnyrtar konur

Er ekki baraáÝ gˇ­uálagi a­ nřta litbrig­i Ýslenskunnar og vera svolÝti­ kjarnyrtur ß stundum. Ůa­ finnst mÚr a­ minnsta kosti. EinhverntÝma hafa n˙ f˙kyr­i foki­ ß ■ingi af minna tilefni en ■vÝ sem ■arna er um rŠtt.

Hitt er anna­ mßl a­ ■a­ durgar ekki eitt og sÚr a­ tala kjarnyrt - ■egar menn eru Ý stjˇrn ■ß er ekki ˇe­lilegt a­ ß eftir or­um komi athafnir stjˇrnvalda sem hafa einhverjar aflei­ingar ■arna ˙ti Ý veruleika fˇlks og fyrirtŠkja. Heyrist mÚr a­ margir gerist n˙ helst til langeyg­ir eftir slÝku.


mbl.is Sag­i ■ß vera drullusokka
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Bjartsřnn ■vÝ Úg hef tr˙ ß Ýslenskri ■jˇ­

N˙ ß sÝ­asta degi fyrir kosningar til sjˇrnlaga■ings Štla Úg a­ vera bjartsřnn og segja: treystum Ýslensku ■jˇ­inni til a­ velja gott fˇlk ß stjˇrnlaga■ing og almennt til a­ koma okkur ˙t ˙r ■eim vandrŠ­um sem vi­ erum Ý sem ■jˇ­.

Afhverju svona bjartsřni? J˙ Ý gŠr ßtti Úg ■ess kost a­ tala vi­ fullt af fˇlki. Vi­ hjß Landskrifstofu Menntaߊtlunar ESB voru me­ afmŠlisveislu Ý Rß­h˙si ReykjavÝkur og veittum ver­laun nokkrum fyrirmyndarverkefnum. Ůau sem tilnefnd voru sřndu sinn afrakstur og kynntu starfsemi sÝna og Úg tala­i vi­ a­standendur ■eirra. Allir eiga ■a­ sameiginlegt a­ vera fullir af ßhuga ß ■vÝ sem ■eir eru a­ gera, hafa tr˙ ß sjßlfum sÚr og sjß tŠkifŠri til nřrra og gˇ­ra verka Ý hverju horni. Allt eru ■etta verkefni Ý evrˇpsku samstarfi en um lei­ me­ sjßlfstraust fyrir ═slands h÷nd um a­ hŠgt sÚ a­ gera betur.

╔g nefni fj÷gur dŠmi um verkefni ľ til a­ sty­ja ■etta bjartsřnistal:

Stˇrßtak Ý trjßrŠkt ß ═slandi: Fyrsta takmark er a­ framleitt ver­i nˇg ß ═slandi til flestra innanlands■arfa ■annig a­ ekki ■urfi a­ flytja inn tugi ■˙sunda jˇlatrjßa ß hverju ßri, e­a tugi ■˙sunda tonna af kurli til starfa Ý jßrnblendiverksmi­ju, svo tv÷ dŠmi sÚu tekin. HÚr er allt til sta­ar, nˇg landsvŠ­i og fˇlk me­ verkvit og vilja til a­ rß­ast Ý stˇrverkefni. HÚr skortir skipulagningu og sřn ß ■etta sem langtÝma fjßrfestingu Ý ═slenskum innvi­um.

Samstarf leikskˇla og eldri borgara ľ sem getur veri­ gefandi Ý bß­ar ßtti; eldra fˇlk Ý sjßlfbo­avinnu getur lÚtt undir me­ starfi leikskˇlanna, auki­ vi­ reynslu og ■roska barnanna og sÝ­an fŠrir ■a­ ■vÝ sjßlfu lÝfsfyllingu. HÚr ßhugi til sta­ar, nˇg af gˇ­um leikskˇlum og hressum eldriborgurum fj÷lgar n˙ ÷rt. Ůa­ ■arf ekki miki­ nřtt fjßrmagn, heldur skortir bara a­ brjˇta ni­ur stofnanam˙ra og vinna form ß svona fyrirkomulag.

Framlei­sla ß Ýslenskum leir ľ ■etta er gamall draumur og hafa veri­ ger­ar tilraunir til a­ vinna nŠgilegt magn af Ýslenskum leir fyrir bŠ­i i­na­ og listframlei­slu. En ■a­ vantar meiri rannsˇkna- og ■rˇunarvinnu og a­komu fjßrfesta sem vilja fara inn Ý langtÝmaverkefni me­ hˇgvŠrri ßv÷xtunarkr÷fu.

BŠndur og fer­a■jˇnustan ľ ■ar sem nřttir eru sta­bundnir landkostir bŠ­i til a­ la­a a­ fer­afˇlk sem vill sko­a og njˇta umhverfis og nßtt˙ru en einnig til a­ framlei­a matvŠlin fyrir fer­amennina. HÚr eru vÝ­a komin af sta­ ßtaksverkefni undir kj÷ror­inu äbeint frß břliô sem endilega ■arf a­ ■rˇa ßfram fyrir okkur h÷fuborgarb˙a, svo vi­ h÷fum n˙ tilfinningu fyrir ■vÝ hva­an maturinn okkar er a­ koma. En ■a­ ■arf lÝka a­ tengja betur saman fer­a■jˇnustuna og ■essa framlei­slu.

Sem sagt: ┴ ═slandi skortir hvorki gˇ­ar og ■jˇ­legar hugmyndir nÚ fˇlk sem hefur ßhuga ß a­ framkvŠma ■Šr. Ůess vegna er Úg bjartsřnn og treysti ■jˇ­inni.


mbl.is Ătlar fˇlk a­ kjˇsa?
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

AfmŠlisveisla hjß Menntaߊtlun Evrˇpusambandsins

Landskrifstofa Menntaߊtlunar Evrˇpusambandsins bř­ur til afmŠlishˇfs Ý Rß­h˙si ReykjavÝkur, 25. nˇvember kl. 15. - 18. Veitt ver­ur yfirlit yfir umfang og ßrangur sÝ­ustu 15 ßra og nokkur fyrirmyndarverkefni fß vi­urkenningu. Allir velkomnir me­an h˙sr˙m leyfir.

AfmŠlisveisla Menntaߊtlunar ESB


Komi­ lÝf Ý kosningar utan kj÷rfundar

Gott mßl a­ kosning utan kj÷rfundar sÚ loks farin a­ taka vi­ sÚr. Megin ßhyggjur margra frambjˇ­enda eru a­ kosninga■ßtttaka ver­i lÚleg og ■a­ dragi ˙r tr˙ver­uleika og ßhrifum stjˇrnlaga■ingins. ╔g vona samt a­ sem flestir taki ■ßtt og hvet alla til a­ kjˇsa - ekki sÝ­ur ■ß sem finnst ■etta ekki brß­nau­synlegt: kosningarnar eru sta­reynd og ■vÝ best a­ standa eins vel a­ ■eim og hŠgt er - og velja ßbyrgt fˇlk ß ■ingi­ sem getur komist a­ einni sameiginlegri ni­urst÷­u sem sßtt ver­ur um me­al ■jˇ­arinnar.

Nota tŠkifŠri­ og bendi ß agusthjortur.isá - heimasÝ­a frambjˇ­anda 5867


mbl.is Um 5.500 kosi­ utan kj÷rfundar
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

NŠsta sÝ­a

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband